Norge - torsdag den 20. maj 2010

Første gæster ankommer

Tilbage

Så var det snart slut med at være alene på OD-Baksås. I dag ville første hold komme. Det var hele Maries familie, og det var mere end halvdelen af det samlede selskab. Så Marie havde proklameret praktisk arbejde i dag. Nå, vi trængte nok også til lidt aktivitet ovenpå den totale offday i går.

Først gik Marie igang med at bage lyst og mørkt brød og en del kager. Jeg ordnede forskellige småting i hytten - og skrællede kartofler og gulerødder til den store guldmedelje. Det kunne jeg jo sidde udenfor og gøre i solen!

Det blev også det sidste, vi så til solen den dag. Et par ordentlige regnbyger og en tordenbyge udgjorde hovedingredienserne i dagens vejr. Men det var nu varmt nok til, at vi kunne have dørene stående åben og gå i tshirt og shorts.

Efter en dag, der hovedsagelig stod i forberedelsernes tegn, ventede vi spændt på, at de første gæster skulle ankomme. Vi kunne næsten følge dem på klokken, for de var med færgen, der ankom til Kristianssand samme tid, som vores færge.

Men så kom dagens overraskelse. Vi forventede, at folk kunne finde frem til hytten uden nogen hjælp. Og skulle de have hjælp, så ville det blive til at finde op af den rigtige vej fra rigsvej 41 til hytten. Telefonen ringede og det passede med det tidspunkt, hvor de skulle være i Nissedal. Det overraskende element var dog, at det ikke var Maries familie, der ringede. Det var Torben, der ikke var helt klar over, hvor han skulle dreje - og med Torben var Bodil og Ingo også på vej. Øehhh, de stod på listen over nogen af dem, der først skulle ankomme i morgen. Nå pyt, der var sikkert mad nok til alle, så det var ikke noget problem?

Snart summede hytten af liv og glade dage - lidt et antiklimaks til den første uge, hvor Marie og jeg var de eneste støjkilder.

Alle fik anvist en soveplads. Den store sovesal kom godt i brug og de 3 "uventede" gæster fik et rum for sig selv. Så var der tid til aftensmad. Marie og jeg havde investeret i et par frosne ørreder fra Coop i Dalen. Det var et par ordentlige krapyler og Marie blev noget overrasket, da fiskene blev tøet op. Hun kunne godt se, at der var hoved på dem, men de var også med indvolde. Det lod Marie sig nu ikke skræmme af og de færdigt tilberedte fisk smagte også super.

Aftenen var mild og uden regn, så vi kunne nyde lidt aftensol på den vestlige terasse, hvor de unge mennesker boltrede sig med et spil crocket, mens vi andre nød en kop kaffe og en whisky.